Eksamensoversigt

Skolen afholder eksamen i januar og i juni på EUD grundforløbet. Desuden foregår der løbende re-eksamination for elever, der har fået under 6 ved en eksamen eller skal til syge-eksamen.

Både i januar og i juni vil der være eksamen i et eller flere grundfag som caseeksamen og der kan være eksamen i projekt. Desuden kan der være eksamen i valgfag.

For elever, der lige er startet på grundforløbet, og som ifølge deres uddannelsesplan har planer om at gå på grundforløbet i mere end et år, vil der ikke være "rigtig eksamen" i januar. Istedet afholdes en terminsprøve under eksamenslignende vilkår.

Skolen arbejder meget bevidst på, at alle elever får et trygt og positivt forhold til eksamenssituationen. Vi øver derfor eksamenslignende evalueringer i løbet af skoleåret.

Desuden lægger skolen vægt på, at undervisningen er modulopbygget og at eleverne får standpunktskarakterer, hver gang de afslutter et niveau i et grundfag, et projekt eller et valgfag.
 

Her finder du os

Find os på Google maps, så er det nemt at lave en ruteplanlægning

Google Maps

Grenaa Handelsskole

N.P. Josiassensvej 44
8500 Grenaa
Telefon: 87580400 | E-mail: ghs@ghs.dk

Læs mere under kontakt 

Viden Djurs

Klik på nedenstående link for at komme til Viden Djurs fælles indgangsportal

Til www.videndjurs.dk