Godskrivning
En elev har ret til efter ansøgning at få godskrevet kompetencer (få merit) for
grundfag med det niveau, der er obligatorisk i uddannelsen. Godskrivning skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Godskrivning kan gives i grundfag på niveau E og højere.
Ved godskrivning anføres dette på beviset for grundforløb eller skolebeviset med
angivelse af grundlaget for godskrivningen. Såfremt godskrivning sker på grundlag
af undervisning i fag på samme niveau, hvor faget er bestået efter reglerne om disse
uddannelser, overføres den oprindeligt givne karakter med angivelse af niveau.
Det betyder:
- At uddannelses- og erhvervsvejlederne skal informere om mulighed for at få godskrivning
- At eleven skal søge skriftlig om at få godskrivning for et fag. Det er eleven der har initiativpligten
- Ansøgningen skal indsendes ved skolestart, dog senest fire uger efter start på et semester
- Eleven får skriftlig tilbagemelding på ansøgningen og godskrivningspapirerne opbevares i studieadministrationen
- Der kan søges godskrvning i både undervisningen og eksamen
- Der kan søges godskrivning alene for undervisningen
- Der kan søges godskrivningalene for eksamen