Grundforløb - ½ år


Det første halve år af undervisningen på HHX kaldes grundforløbet. Det varer fra skolestart i august til januar året efter. Undervisningen i grundforløbet består af: 

Obligatoriske fag:

  • Dansk
  • engelsk
  • matematik
  • 2. fremmedsprog. (Tysk, fransk eller spansk. Vælges fransk eller spansk varer forløbet alle tre år, da der er tale om begynderniveau)

De obligatoriske fag udgør halvdelen af grundforløbet

Studieområdet:
Studieområdet består af en række faglige og tværfaglige projekter, hvor du arbejder med virksomhedsøkonomiske, samfundsmæssige, sproglige og kulturelle emner. I alle forløbene vil du blive trænet i at oparbejde gode studiekompetencer. Det vil sige, der vil blive gjort meget ud at lære at arbejde med fag og emner på en hensigtsmæssig måde. I øvrigt lægges der vægt på IT, hvorfor der vil være kortere forløb, hvor du lærer at bruge skolens konferencesystem, samt andre nyttige programmer.

Formålet med studieområdet er, at du kan få et grundigt kendskab til studieretningerne, og på den baggrund endeligt vælge studieretning. Det vil sige, at du har mulighed for at ændre det valg angående studieretning du oprindeligt foretog på din ansøgningsblanket. Ligeledes er det muligt at skifte til en anden gymnasial uddannelse.

Grundforløbet afsluttes medio januar med en årsprøve efter port-folie modellen, hvilket betyder, at du løbende skal samle dine produkter sammen til brug i årsprøven.

Studieretningsforløb - 2 ½ år

Handelsgymnasiet er ligesom de øvrige 3-.årige gymnasiale uddannelser både almen dannende og studieforberedende. Det sker blandt andet gennem fag, der er virksomheds-, samfundsøkonomisk og kulturelt rettede. Ligeledes fremmedsprog og andre almene fag.

På Grenaa Handelsskole kan du vælge mellem 3 studieretninger med atart august 2009:
 

  • International kultur
  • Marketing
  • Økonomi
  •  

Klik i menuen til venstre for at læse mere om studieretningerne. Studieretningen løber over 2½ år og påbegyndes umiddelbart efter afslutningen af grundforløbet i januar.

De 3 studieretninger er tilrettelagt sådan, at de giver mulighed for at vælge den profil der passer dig bedst. Uanset hvilken studieretning du vælger, vil du blive undervist i en lang række merkantile, samfundsmæssige og almene obligatoriske fag.

På din ansøgningsblanket bedes du ønske, hvilken studieretning du gerne vil ind på. Dette ønske er ikke bindende.

Du skal også angive, hvilket andet fremmedsprog (udover engelsk) du ønsker. Du kan vælge mellem spansk, tysk. Hvis du er meget interesseret i sprog, kan du få endnu et sprog som valgfag, således at du ialt har 3 sprog.


 

Her finder du os

Find os på Google maps, så er det nemt at lave en ruteplanlægning

Google Maps

Grenaa Handelsskole

N.P. Josiassensvej 44
8500 Grenaa
Telefon: 87580400 | E-mail: ghs@ghs.dk

Læs mere under kontakt 

Viden Djurs

Klik på nedenstående link for at komme til Viden Djurs fælles indgangsportal

Til www.videndjurs.dk