IT-centeret er til for dig
Vi er her for at sikre at du får størst mulig glæde af skolens IT-systemer.
Vi har ansvaret for at det hele virker 24 timer i døgnet året rundt. Det drejer sig om internetforbindelsen, mail-serveren, fil-serveren hvor du kan gemme dine dokumenter, web-serveren, printserveren der styrer alle skolens printere og holder øje med hvad du skriver ud, PC'erne, printerne, de trådløse forbindelser og meget meget mere.



Men vi har også brug for din hjælp
Vi kan ikke selv holde øje med alle PC'ere, printer og hvad der ellers findes af IT-udstyr på skolen. Derfor vil vi bede dig fejlmelde på vores helpdesk, når du opdager ting der ikke lige fungerer som de skal. Du finder den på http://helpdesk.djes.dk.
Første gang skal du indtaste dit brugernavn og vælger så "Registrer en opgave" i menuen til venstre. Husk at skrive så præcis en fejlmeddelelse som muligt og angive hvilket nummer enheden, du vil fejlmelde, har. Nummeret står typisk på venstre side af kabinettet eller på tyverimærket.
Du kan så selv følge med i hvem der får ansvaret for opgaven, hvad der bliver gjort ved det og hvornår problemet er løst.
Under Helpdeks kan du også orientere dig om nuværende driftsstatus og søge i vores Vidensbase (FAQ). FAQ er en engelse forkortelse: Frequently Asked Questions - eller på dansk: Ofte stillede spørgsmål.
Du er selvfølgelig også velkommen til at henvende dig i receptionen hvor der sidder en it-vagt hver dag i tidsrummet 08:00-11:45. Så skal vi hjælpe dig så godt vi kan. Uden for åbningstiderne træffes vi på telefon 8758 0422.
Hvis der er problemer med en bestemt PC er det en god ide du lige noterer dig PC'ens nummer og skrive en evt. fejlmeddelelse ned inden du henvender dig. Så kan vi langt hurtigere og bedre hjælpe dig.