Iværksætter
Iværksætteri og Innovation er et fag, hvor der lægges vægt på, at vi skal kende en række begreber, der har med processen fra Idé til kunden kan købe et produkt eller en service
Vi vil gøre det ud fra en meget praktisk synsvinkel, hvor det er succes på markedet, der vejer tungere end, at produktet eller servicen er innovativ – eller nyskabende, som det også hedder.
Vi vil arbejde med opstart af en virksomhed fra den gode ide, til vi kan gå i banken med vores forretningsplan og forhåbentlig låne penge nok til at starte for! Et ”ja” fra banken og så er succes’en hjemme.
Et mål med faget er at bryde nogle fordomme om start af egen virksomhed. Med innovation kan alle, der har lyst, prøve det – for sjov. Et andet mål med faget er, at nogen af jer også efter endt skolegang ser og opsøger muligheder for at starte egen virksomhed.
Der er begreber, der skal kunnes, og det vil vi bruge lidt af hver eneste undervisnings-blok på at arbejde med, så det er på plads samtidig med forretningsplanen.