Ophold på Guideskolen på Costa Brava


I det populære ferieområde Lloret de Mar, ligger det 3*** og 4 **** Hotel Guitart Central Park. Hotellet er beliggende i den øverste del af byen og tilbyder værelser med TV (sattelit-kanaler), aircondition/varme, eget toilet og bad samt balkon med udsigt. Hotellet har et helt imponerende poolområde, opvarmet indendørs pool, flere solterrasser, natclub, barer og restauranter. Der er gratis trådløst internet på hele hotelområdet. Desuden er der mulighed for fitness, SPA og massage. Der er et underholdningsteam tilknyttet hotellet og der er sågar egen bowlingbane. Desuden findes der perfekte konferencelokaler på hotellet, som vil blive benyttet på guideskolen. Det unikke ved netop dette hotel som Service & Co.s kursushotel, er at det tilbyder 4**** hotelfaciliteter for alle. Da hotelområdet råder over både vores 3*** hotelbygning og andre 4**** Guitart-hotelbygninger og lejligheder, hæver det udbuddet af faciliteter til 4**** for alle gæster!
Service & Co.s elever bor på de klassiske, og i stil,  typiske spanske 3*** værelser.

Lloret de Mar ligger på Costa Brava i regionen Katalonien, kun 80 kilometer fra storbyen Barcelona, så Lloret de Mar er ikke uden grund et populært rejsemål for solhungrende turister fra hele Europa. Men det er ikke kun det milde klima, der trækker. Også de store kulturelle oplevelser såsom Benediktinerklosteret Montserrat, natur- og tax-freeparadiset Andorra samt Dalí-museet i Figueras. Og så selvfølgelig Spaniens smukkeste by – Barcelona.
 

Undervisningen

Undervisningen på guideskolen begynder typisk klokken 9.00 og der undervises alle ugens syv dage. Dog krydret med en halv fridag hist og pist og et par timers siesta midt på dagen - akkurat som hvis du allerede var guide. Forløbet er tilrettelagt som på et feriested med både guider og gæster. Undervisningen veksler mellem teori og praksis og du vil møde flere spændende gæsteundervisere undervejs. Der er gruppearbejde, hvor du og dine skolekammerater skal arbejde sammen som et guideteam. Der skal arrangeres velkomstmøder, udflugter og underholdning for gæsterne. Du får et realistisk indtryk af rejsebranchen og guidejobbet, så du ikke vil være i tvivl om, hvorvidt du kan klare et guidejob, når skoleopholdet afsluttes.

 
Indkvartering og forplejning

Du bor på Hotel Guitart Central Park på et 3*** dobbeltværelse sammen med en anden elev. Opholdet er med halvpension, hvor der er morgenmadsbuffet, mens aftensmaden består af en varieret buffet med prøver på det internationale, spanske og katalanske køkken. Du skal altså selv kun sørge for frokost.
 
Praktiske oplysninger 

Kursuspakken inkluderer følgende:
  • flyrejse t/r til Barcelona fra Kastrup
  • skatter og afgifter i forbindelse med flyrejsen
  • transport fra lufthavnen til hotellet t/r
  • skoleophold i delt dobbeltværelse med halvpension på Hotel Guitart Central Park
  • al undervisning og materiale
  • udvalgte arrangementer og udflugter
Frivillige tillæg:
  • afbrudt opholdsforsikring kr. 495,-

enkeltværelse kr. 3.000,-

Tilbage

Her finder du os

Find os på Google maps, så er det nemt at lave en ruteplanlægning

Google Maps

Grenaa Handelsskole

N.P. Josiassensvej 44
8500 Grenaa
Telefon: 87580400 | E-mail: ghs@ghs.dk

Læs mere under kontakt 

Viden Djurs

Klik på nedenstående link for at komme til Viden Djurs fælles indgangsportal

Til www.videndjurs.dk