Psykologi niveau 1 og 2
Psykologi er et fag, der handler om mennesker, og undervisningen tager derfor naturligt udgangspunkt i elevernes spørgsmål og egne erfaringer. Samtidig er psykologi en del af en erhvervsfaglig uddannelse, og undervisningen kommer derfor ind på flere emner, der er relevante for et job, hvor man har med mennesker at gøre – som kunder, klienter, kollegaer m.m.
I psykologi skal vi beskæftige os med forskellige emner:
- Udvikling. Hvordan menneskers personlighed udvikles, primært gennem barndom og ungdom.
- Social adfærd. Hvordan mennesker opfører sig sammen med andre i forskellige sammenhænge, f.eks. familie, arbejdsliv, fritid.
- Kommunikation. Både med ord og med kropssprog
- Kunde- og klientpleje. Hvordan man kan bruge psykologisk viden til at forbedre sin kunde- og klientpleje – f.eks. i forbindelse med en praktikplads i detailhandel eller på kontor.
Der gives en standpunktskarakter i psykologi. Karakteren gives på baggrund af elevens arbejde med og tilegnelse af stoffet i faget. Psykologi er primært et mundtligt fag, men mindre projektarbejde og elevoplæg vil også forekomme.