Regler i forbindelse med studieture
På Handelsgymnasium Grenaa og Grenaa Handelsskole passer vi på os selv og hinanden, når vi rejser. Derfor skal alle elever underskrive og overholde disse regler.
Alle henstillinger og beskeder fra lærerne skal efterkommes.
- Skolens almindelige ordensreglement gælder også på turen.
- Alkohol og spiritus må kun indtages i begrænsede mænger, hvis der er givet tilladelse hertil. Andre rusmidler må ikke indtages.
- Ingen elever må færdes alene – ALLE har ansvar for, at alle hele tiden følges ad mindst to og to. Ingen må gå alene eller lade andre gå alene.
- Arrangementer eller aftaler, hvor der er mødepligt, skal overholdes. Gælder også fastsatte komme-hjem tider til hotellet eller lignende.
- Der skal udvises almindelig god opførsel i alle situationer og alle steder.
- Hvis man lider af en sygdom, eller bruger medicin, skal dette oplyses til læreren før turen. Man er selv ansvarlig for at sikre, at man kan rejse på almindelige forsikringsvilkår.