Salg og service niveau F/E/D/C

Alle vil gerne have fat i dig. Lige fra morgenstunden bombarderes du med reklamer. Du kender det fra morgen-TV, avisen, bussen, stationen og taxaen, og hvis du kommer gående eller cyklende gennem byen, vil du også se reklamer overalt.

På den anden side vil du jo også gerne have fat i alt! Du har behov for noget hele tiden. Mad, drikke, samvær eller en ny CD-brænder. Det svære er tit at vælge mellem de forskellige mærker, der reklameres for.

Virksomheder eller forretninger vælger også. De vælger bestemte typer af folk ud, som de gerne vil sælge deres varer til. Udover at reklamere, kan forretningen bestemme prisen på et produkt. De kan sælge billige mobiltelefoner og dyre abonnementer eller omvendt. Det er heller ikke tilfældigt, at du altid finder Fætter BR i byens gågade, mens Shell altid ligger ved vejen. Nogle forretninger har succes, mens andre har fiasko. Vi ser på, hvordan det kan være.

Måske har du selv været ude for, at du ikke er tilfreds med et køb eller med en bestemt forretning. Derfor ser vi på den lovgivning, der af og til kan være nødvendig at kende, hvis et køb ikke gør dig fuldt tilfreds.

Nu skal du ikke blive alt for stolt over, at du er kommet i søgelyset, for som regel er det, fordi forretningerne gerne vil tjene penge på dig. I salg og service ser vi derfor kritisk på, hvordan det er at være forbruger. På den anden side kunne det jo være, at du selv kommer til at arbejde i forretning efter skolen. Måske gør du det allerede i fritiden. Det gør det jo bare endnu mere interessant at se situationen fra forretningens side. Så det gør vi også.

I salg og service er der altså en masse nyt at lære, og vi kigger på din hverdag og ser på dine oplevelser for på den måde at kæde teori og virkelighed sammen.

Her finder du os

Find os på Google maps, så er det nemt at lave en ruteplanlægning

Google Maps

Grenaa Handelsskole

N.P. Josiassensvej 44
8500 Grenaa
Telefon: 87580400 | E-mail: ghs@ghs.dk

Læs mere under kontakt 

Viden Djurs

Klik på nedenstående link for at komme til Viden Djurs fælles indgangsportal

Til www.videndjurs.dk