Udslusningsprocedure


Nedenstående er en plan for skolens arbejde med elever, der er tæt på afslutningen af deres grundforløb. Målet er, at alle elever er klar til at søge en praktikplads - alternativt, at de er afklarede med, hvad de vil, dersom de vælger at forlade det merkantile område. 

Skolens LOP-konsulent, studievejleder og kontaktlærere/teamkoodinatorer deltager i dette arbejde.

  • Eleverne udarbejder i samarbejde med deres kontaktlærer og udfra en realkompetencevurdering en uddannelsesplan i starten af deres skolegang på GHS.
     
  • Målet er, at alle elever ved, hvad de vil inden de har gået på GHS i et ½ år.
     
  • Uddannelsesplanerne ajourføres mindst hver halve år. Dette foregår i et samarbejde mellem den enkelte elev og kontaktlæreren, og eleven orienteres i den forbindelse om de forskellige hovedforløb og de dertil hørende gærdehøjder.
     
  • Hvis en elev finder ud af, at vedkommende IKKE ønsker at fortsætte inden for det merkantile område, så henvises eleven af kontaktlæreren til studievejlederen. Herfra kan eleven henvises videre til UU eller studievalgs-konsulenten for yderligere vejledning.
     
  • I løbet af grundforløbet (hg) arbejdes klassevis med de forskellige praktikmuligheder. Kan være som mindre projektforløb og som løbende støtte til informationssøgning. Teamkoordinatoren/kontaktlæreren står for dette arbejde. Vi arbejder med at introducere eleverne for de forskellige brancher og de dertil hørende praktikmuligheder.
     
  • LOP-konsulenten orienterer generelt i alle klasser om de forskellige muligheder efter hg-grundforløbet, herunder om gærdehøjder ved de forskellige hovedforløb. Ligeledes orienteres om muligheden for skolepraktik og om EMMA-kriterierne.
     
  • LOP konsulenten sørger for, at relevante stillingsopslag bringes ud til eleverne og desuden at de opslås på skolens opslagstavle.
     
  • Når der er ca. ½ år tilbage af elevens grundforløb (hg), arbejdes der i samarbejde med eleven og kontaktlæreren med personprofil og jobprofil. (For den typiske ungdomselev vil det være omkring december-januar på hg2.år)
     
  • Kontaktlæreren laver uddannelsesplan-statisik over "sine" elever og deres fordeling på praktikpladsønsker og denne statistik gives til LOP-konsulenten.
     
  • LOP-konsulenten er ansvarlig for at igangsætte jobsøgningsarbejde i klassen. Der afsættes omkring 2 merkantile områdefagstimer, og for den typiske ungdomselev vil det være i december-janaur på hg2.år.
     
  • Hver elev skriver mindst to ansøgninger til konkrete eller fiktive stillingsopslag. Kontaktlæreren modtager disse ansøgninger og giver eleven konstuktiv feek-back.
     
  • Kontaktlæreren og LOP-konsulenten arbejder sammen om lære eleverne at gå til interview eller jobsamtaler.
     
  • I resten af elevens grundforløb (hg) følger kontaktlæreren løbende med i den enkelte eleves praktikpladssøgning.
     
  • Den sidste kontaktsamtale fungerer som elevens udslusningssamtale. Hvis elevens oprindelige uddannelsesønske ikke er realistisk p.gr.a. de opnåede resultater, så vejledes eleven af kontaktlæreren om de forskellige muligheder. (Reeksamination, fortsætte på grundforløbet, ændre uddannelsesønske)
     
  • Elever, som stadig er uafklarede og/eller ønsker at forlade det merkantile område, henvises til studievejlederen. Gælder både for elever, der afbryder midt i grundforløbet og elever, der afslutter grundforløbet, men ikke søger en praktikplads. Studievejlederen vil prøve at skabe kontakt mellem eleven og elevens UU-vejleder for yderligere vejledning.
     
  • Gennem hele ovenstående forløb er skolen ekstra opmærksom på elever, hvor det må forudses, at det kan blive særligt vanskeligt at finde en praktikplads, og disse elever tilbydes ekstra støtte af både kontaktklæreren, studievejlederen og LOP-konsulenten. Det kan være elever med sproglige/kulturelle vanskeligheder, faglige vanskeligheder eller individuelle/sociale vanskeligheder.

Her finder du os

Find os på Google maps, så er det nemt at lave en ruteplanlægning

Google Maps

Grenaa Handelsskole

N.P. Josiassensvej 44
8500 Grenaa
Telefon: 87580400 | E-mail: ghs@ghs.dk

Læs mere under kontakt 

Viden Djurs

Klik på nedenstående link for at komme til Viden Djurs fælles indgangsportal

Til www.videndjurs.dk